Køb

En CHANKAJA birmakilling

Vi giver vores killinger en kærlig tryg opvækst, og de er i hænder fra første dag. Vores katte og naturligvis også killingerne, er en stor del af vores hverdag. Vi bruger meget tid på at gøre killingerne sociale, så de er klar til et liv i en ny familie. 
Vores killinger er som regel klar til at flytte hjem til deres nye familie, når de er mellem 12-16 uger. Når der er forskel på hvornår killingerne kan flytte, er det fordi  killingerne er meget forskellige, og vi tager altid hensyn til den enkelte killing og dens behov. 
Vores killinger vokser op som en del af vores familie, de er vant til børn, og de er vant til at få meget opmærksomhed.

Vi er medlem af jysk racekatteklub og klubben for den hellige birma. Det betyder at vi som opdrætter/ sælger er omfattet af nogle love og regler der bedst muligt tager hensyn til killingens tarv.

 Alberta marts 2007Det betyder :

 -         at vores killinger tidligst flytter hjemmefra når de er 12 uger gamle.

 -         de har FIFe stamtavle og sundhedsattest fra dyrlægen.

 -         killingerne har fået ormekur, og er 1-2 gange vaccineret.

 
Hos os får du / i :

 -         en social, sund og kærlig killing, der er vant til andre katte og børn.

 -         killingepakker med killingemad og information om killinger.

 -         en købsaftale med 14 dages fortrydelsesret, hvilket betyder at killingen kan returneres og pengene tilbagebetales

 -         chipmærkning med registrering.

 

Hvis du / i køber en killing til kæl :

 -        vil den blive neutraliseret inden den flytter hjemmefra eller

 -        skal den neutraliseres inden den er 10 måneder.


Hvis du / i køber en killing til avl, har killingen desuden :

 -         en dyrlægeattest på at den er fri for navlebrok, og at hankillinger har begge testikler korrekt placeret.

 -         fået foretaget en blodtype bestemmelse.

Det skal dog bemærkes, at vi som udgangspunkt kun sælger killinger til avl til opdrættere, der har et registreret stamnavn.
Hvis du/i ønsker en killing til avl, og er nye i opdrætter regi, så kan vi tale om det. Men killingen sælges i så fald kun, hvis du/i er medlem af en af de fire hovedklubber, og i fremtiden vil opdrætte stambogsførte killinger.
Der vil ofte være ventetid på en killing til avl og udstilling.

Killinger der viser sig at have udstillingskvalitet må gerne udstilles, uanset om killingen er købt til avl eller til kæl. Det er bare en ekstra bonus for os hvis vores killinger bliver udstillet.

Vi står altid til rådighed for vores killingekøbere, og ønsker i at udstille er vi gerne behjælpelige.

Vi sælger aldrig killinger uden stamtavle, en stamtavle koster kun 200 kr. og den er dit bevis på hvor du har købt din killing og hvilken aner den har. Husk at en killing uden stamtavle, kun kan betragtes som en huskat.

 

Vi har også nogle krav til dig som køber:

 -        Der skal være forudgående personlig kontakt og besøg hos os. E-mail er fint nok til den første kontakt.

-         Killingerne sælges kun til gode og blivende hjem.

-         Vores killinger sælges KUN som indekatte, evt. med adgang til løbegård eller sikret have.

-         Før evt. omplacering eller aflivning af katten, SKAL vi kontaktes og have mulighed for at købe katten tilbage.

-         Vi ønsker meget at blive underretter ved alvorlig sygdom eller død.