Om os

Chan Kaja er et lille kærligt opdræt af den hellige birma. Vi opdrætter som hobby og har derfor kun lejlighedsvis killinger til salg.

Vores killinger sælges som kæle/kramme katte, eller som avls/udstillingskatte, alle til gode og blivende hjem.Jinnie's C-kuld sover på Playstation

Interessen for racekatte startede tilbage i 1985, hvor vi købte Bolette, en dejlig blåcreme perser.

Da Bolette var 4 år gammel fik hun et kuld killinger, fødslen var meget problematisk, killingerne blev taget ved kejsersnit og Bolette blev steriliseret.

Vi beholdt Bolettes ene killing, en cremefarvet hankat Herkules.

På en hobby udstilling i 2001 stiftede vi bekendtskab med Den hellige birma, og vi faldt straks for denne smukke race. Vi var dog enige om at vi ikke skulle havde nye katte ind i vores liv før Bolette og Herkules ikke var mere.

Den 5/1 2003 døde Herkules 14 år gammel, og 2½ måned senere måtte vi tage afsked med Bolette, hun blev 18 år gammel.

I juni 2003 købte vi så vores første birma, en lillamasket hunkat Alberta. Alberta er købt hos Lucky Look v. Hanne Holm.

Året efter fik vi Jinnie, en lillatabbymasket hunkat fra Flika’s v. Susanne og Jørgen Nydahl.

I marts 2005. fødte Alberta vores første kuld killinger, 3 drenge og 1 pige.

Vi beholdt Albertas ene killing Archibal, og senere en killing fra Albertas 3. kuld Dexter, men det gik ikke med to hanner, så Dexter flyttede til familie i Aalsgaarde. Da Jinnie fik sit 3. kuld med Archibal som far, og Alberta som farmor beholdt vi Felicia, en chokoladetabby hun fra november 2007. Det blev samtidig Archibals sidste kuld, han er nu kastrat. I sommeren 2008 "glemte" vi at sælge en killing fra Alberta fjerde kuld, en blå pige, Gigi.
I april 2011 valgte vi at beholde en lillatabby pige fra Jinnie's femte kuld Luna, så nu er hun det yngste medlem at flokken.