Luna

DK Chankaja’sK Luna

Født: 09-01-2011.
Lillatabby masket – SBI c21
Blodtype: N/b (A)
Status: Fertil

Forældre:      DK Flicka's Jinnie
                    DK Flicka's Xander

Opdrætter:     Jan og Charlotte Most.
                     Chankaja’s Hellige birmaer.

 

Oprindeligt skulle vi slet ikke have flere katte, men så kom Luna.
Hun var en helt speciel killing.
Luna har tre brødre som alle var ude af fødekassen meget tidligt, og de var hurtigt igang med at undersøge alt. Men lille Luna sad stille og så på sine brødre og kom ikke ud af den kasse. Hun var meget forsigtig, når vi tog hende og lagde hende på ryggen så blev hun liggende sådan i lang tid, og hun hang konstant på en arm.
Tiden gik og vi besluttede at Luna nok skulle bruge lidt ekstra tid herhjemme før hun blev sat til salg, og så endte det hele altså med at hun bare blev en del af flokken og aldrig nogensinde skal sælges. 
Luna er stadig meget speciel, helt andrledes end vores andre katte. Hun er 100% tillidsfuld, hendes temperment er helt fantastisk og hun er så social at de andre katte til tider får nok af hendes putten og nussen. Når Luna er med på udstilling så kan vi godt undvære et udstillingsbur, for hun ligger udenfor hele dagen, og hun går ingen steder. Hun ligger bare og nyder de nus som publikum giver hende.
Luna er vores kommende avlshun.

 

luna-mis-odense-hjemme1
luna-mis-odense-hjemme2
   Luna oktober 2011